Foredrag med Sebastien Foucan

By | 2018-04-18T13:38:43+00:00 April 9th, 2018|Uncategorized @da|

Fredag d. 19 marts havde Næstved Ungdomsskole besøg af en af parkoursportens founding fathers, selveste Sebastien Foucan. Sebastien har drevet sin parkour vidt, siden han var en af grundlæggerne af den frie sportsgren. Sebastien har spillet Bond-skurk i Casino Royale, optrådt på turné med Madonna, lavet dokumentarfilm og meget mere.

Maxplay var naturligvis på plads da den franske parkourentusiast besøgte Næstved Ungdomsskole over weekenden. Om sin egen rejse i livet sagde Sebastien:
’’Alle har deres egen måde at udvikle sig fra larve til sommerfugl. Jeg blev til en sommerfugl gennem parkour.’’

Med vores interesse for parkour var Sebastiens foredrag en kæmpe mulighed, for at lære om hvilken indflydelse parkour kan have på unge menneskers liv. Sebastien forklarede hvordan parkour handler om at gøre op med sin frygt, og at man skal være klar til at miste noget.

Det mente han var en læring man kan tage med sig til andre aspekter af livet, da det også havde lært ham at kende sig begrænsninger. På trods af at Sebastien var en del af den gruppe der udviklede parkoursporten, har han måtte indse at der findes folk der er bedre end ham selv.

Hvis du ønsker du at se parkoursportens stifter i aktion, finder du nedenfor videoer hvor Sebastien Foucan praktiserer parkourevner. Videoen til højre er fra James Bond Casino Royale.