Frederiksborg Slot, Hillerød

By | 2018-10-05T08:04:46+00:00 September 13th, 2018|Kommende projekter|

Frederiksborg Slot – en eventyrlig legeplads

Ved Frederiksborg Slot i Hillerød skal Maxplay levere en unik legeplads med fokus på historie, æstetik og legeværdi. I samarbejde med kunstnerne Hesselholdt og Mejlvang, leverer vi to murskiver der i stil og udtryk spiller smukt sammen med slottet.

“Det er et både unikt og æstetisk flot projekt, vi skal levere sammen med kunstnerne, som vi har haft et glimrende samarbejde med gennem hele processen”. Det udtaler marketingchef Michael Rasmussen og fortsætter: “Det er projekter som dette, der giver hver dag det krydderi, vi alle sammen kigger efter. Noget særligt, som kommer til at stå længe, og som vi kan være stolte af”.

Som  et naturligt samlingspunkt for Hillerøds borgere bliver den samlede legeplads et trækplaster med mulighed for mange gode timer for børn og voksne.

Landskabsarkitekten Thing og Brandt har fungeret som kommunens rådgiver på det samlede projekt. Sammen med dem og anlægsgartnerfirmaet MøllerLøkkegård, bliver den nye legeplads en realitet.

Nedenfor kan du se, hvordan murskiverne kommer til at se ud, men resten af legepladsen må du vente med, til legepladsen åbner i december.