Månedens medarbejder: Jesper Søgaard Kristiansen

By | 2018-11-28T09:55:22+00:00 November 28th, 2018|Månedens konsulent|

Månedens konsulentprofil – Sydsjælland – Jesper Søgaard Kristiansen

Maxplay fik i sommer ny konsulent til at tage sig af vores kunder i det sydsjællandske område.

Jesper Kristiansen kommer fra en karriere som professionel speedwaykører gennem 12 år. Dette har naturligvis i sig selv ikke været kvalificerende til stillingen som konsulent for Danmarks mest ambitiøse legepladsleverandør. Jesper har ved siden af sin speedwaykarriere arbejdet i 7 år som legepladsmontør, hvilket giver hans kunder en unik sparring og en sikkerhed for kvaliteten i udførslen af opgaverne.

Jeg har jo egentlig ikke nogen erfaring som konsulent, men det forsøger jeg at opveje med hårdt arbejde. Mine år som montør gør, at jeg har en anden indsigt end mange af mine kollegaer. Det er da lidt sjovt, når konsulenter med mange års erfaring spørger mig til råds om montageopgaver. Så kan jeg jo med god samvittighed spørge dem om noget af alt det, der er nyt for mig.

På kort tid har Jesper opbygget en række gode relationer, og hans kunder taler meget positivt om deres relation til ham. På grund af hans gode humør og seriøse indstilling har Jespers kunder altid en god oplevelse af samarbejdet med Maxplay, når Jesper er involveret.

I privaten har Jesper en kæreste og to børn. Fritiden går med familien og vennerne i Næstved og engang imellem bliver der tid til at følge lidt med i Speedway på tv, se UFC og spise chips med dip – helst barbecuesmag.

Jesper kører hver dag i hele det sydsjællandske område, og hvis du har brug for at komme i kontakt med ham, kan du altid fange ham på jk@maxplay.dk eller telefon 28 77 70 63

Selvom Jesper “blot” har været hos Maxplay et par måneder, har han allerede nogle gode projekter på CV’et. Det er bl.a. Jesper, der står bag Møllebakkeskolens nye legeplads – en rigtig fed en af slagsen, der rummer alt fra parkour og skaterbane til svævebane og musikleg.

Læs mere om Møllebakkeskolens nye legeplads her: