Nyvang

By | 2018-06-14T12:51:48+00:00 June 13th, 2018|Kommende projekter|

Kan man rejse verden rundt på en dag?

Ja, det kan man på den nye legeplads, som vi er i gang med at opføre til børnene i Nyvang.

Inspireret af forskellige områder i verden har Maxplay designet en legeplads, der i udgangspunktet skal adskille børnehave og vuggestue, men på en måde, så det ikke er umuligt at komme ind til hinanden. Dette er løst med en fin labyrintisk bevoksning mellem de to områder.

Både i børnehaven og i vuggestuen er der fundet inspiration fra verdenskortet i navngivningen af de forskellige legeområder. Børnene kan tage til Bahamas og ligge i hængekøjer, bestige Mount Everest på klatrebakken, besøge Amazonas, når de leger på vandlegepladsen, og de kan tage til Sahara, når de skal lege i sandkassen.

På den måde opnår børnene nogle tydelige referencepunkter på pladsen og kan begynde at lege med geografi og sammenhænge mellem navne og steder.

Vi glæder os til at se denne legeplads stå færdig vise det endelige resultat frem – i videoen her kan du se en 3D-præsentation af projektet.